welcome to your archive. this is your all post. edit or delete them, then start writing!

Robotic Metal

Robotic Metal

Med motivation for at innovere bygningsfacader i plademetaller, som zink, kobber, tombak, aluminium, stål, mv. har Jacob Hilmer Architecture (JHA) designet og udviklet en prototypevæg, som skal demonstrere potentialet ved robotformede facadepaneler.

Inspireret af barken på birketræet, som sporadisk varierer mellem glat flade og vulkende revner, er der ved brug af computergenereret geometri, mulighed for at parafrasere overfladen, så facadepanelerne, med et væld af variationsmuligheder, nærmest fremstår som noget naturskabt.

I forlængelse af denne tanke er det forsøgt at besjæle robotformningsprocessen med aspekter fra traditionelt håndværkshåndelag. Helt konkret har målsætningen ikke været at forme en fejlfri gengivelse af den digitale overflade, tværtimod bidrager imperfertioner og spor efter værktøj, til den håndværksmæssige relation.

Projektet undersøger spændingsfeltet, hvor materiale og eksekvering afslører noget uventet, opdagelser, du ikke kunne have forventet.


Akustik Installation – Siljangade

Akustik Installation – Siljangade

Forslag til udbedring af akustisk miljø, til kontorfællesskabet på Siljangade 1-3’s køkken- og fællesfacilitetsområde.

Designet er tænkt som en integreret installation, som ud over at bedre akustikken markant, skal bidrage til rummets atmosfære og matche stedets kreative ånd.

Installationen er lavet af EPS-skum i mønster, genereret fra det komplekse talsystem i matematikken, og spredes og fortættes, ift akustiske parametre.